Administrativ blæksprutte / Office Coordinator (25–37 timer)

Om jobbet

Maribo – Start: Hurtigst muligt

Har du styr på struktur, god energi i stemmen og et skarpt blik for detaljer? Og motiveres du af en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt, fra økonomi til service og drift? Så kan du blive vores nye omdrejningspunkt i en koncerndrevet virksomhed i vækst.

Vi består af Vikar Specialisten, CS-Vagt og Fire & Rescue – tre stærke afdelinger samlet på Rødbyvej i Maribo. Sammen er vi mere end 300 medarbejdere, der arbejder med sundhed/omsorg, vagtopgaver/ sikkerhed, brand og drift. Vi har travlt, udvikler os konstant og har brug for dig, som vil være med på rejsen.

IMG 0518 1

Dine opgaver:

Som vores nye ansigt udadtil bliver du husets første kontaktpunkt, både fysisk og på telefon. Du bliver en nøgleperson i det administrative maskinrum og dine opgaver vil bl.a. være:

  • Modtagelse af gæster og telefonpasning
  • Håndtering af mails og kontakt fra kunder og samarbejdspartnere
  • Fakturabehandling og generelle bogholderiopgaver
  • Opkrævninger, konti-afstemning, debitor-/kreditoropfølgning
  • Diverse ad-hoc opgaver og tæt samarbejde med ledelsen

Vi tilbyder:

  • En seriøs arbejdsplads i udvikling med stor variation i opgaverne
  • En uformel kultur, med højt til loftet og frihed under ansvar
  • Et sted, hvor man har det sjovt med kollegerne, får en julegave og sundhedsordning
  • God beliggenhed tæt på motorvej og offentlig transport
  • Gratis parkering og fri adgang til GO2GYM Fitness
  • Et hus/team med høj diversitet og plads til forskelligheder
  • Stillingen er på 25 timer med mulighed for fuldtid på sigt

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega, der trives i en omskiftelig hverdag, men kan holde hovedet koldt og humøret højt. Så vi forestiller os, at du har:

  • Administrativ eller økonomisk baggrund
  • Erfaring med løn, regnskab eller økonomiopfølgning
  • Gode IT-kompetencer (Office-pakken, især Excel) 
  • Stærke kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
  • Lyst til en varieret hverdag, hvor planer kan ændre sig
  • En naturlig imødekommenhed og evne til at samarbejde bredt
  • Kørekort

Det vigtigste er, at du er struktureret, betænksom og god til at tage ansvar. Du kan lide at løse problemer, før de vokser, og du tager ejerskab for at skabe kvalitet i alt det praktiske 

Er du klar til at tage udfordringen op?

Ansøgningsfrist: 15. december kl. 09.00

Samtaler: 22. december 2025

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, eller efter aftale

Løn: Efter kvalifikationer og principperne for ny løn

Kontakt: Kontakt direktør i Vikar Specialisten: Søren Larsen på sl@vikarspecialisten.dk eller 23 31 74 17.

Ansøgning: Send din ansøgning til job@csvagt.dk med emnefeltet Office Coordinator.” Ansøgninger vurderes løbende, og opslaget fjernes fra vores hjemmeside, når stillingerne er besat.

Vi ser frem til at høre fra dig og til at byde dig velkommen til en koncerndrevet virksomhed i vækst